»Start  
 » Nyeste Produkter » Nummerpladerammer  » Finansiering  » Levering til udlandet  » Vilkår / Betingelser  » Kontakt os  

BETINGELSER / VILKÅR

Registrering på StylingShop.dk
Man skal registreres som bruger på StylingShop.dk for at kunne handle i vores internetshop. Ingen af de indtastede oplysninger vil blive videregivet til 3. mand, ej heller vil du modtage reklame-mails fra StylingShop.dk, hvis du ikke selv har ytret ønske om dette.
Registreringen er udelukkende lavet for at holde styr på dine bestillinger, både nuværende og fremtidige.

Afhentning af varer
Du kan vælge at afhente dine varer på nedenstående adresse. Dermed vil du som oftest spare portoen (Dette gælder dog ikke varer som kofangere, sideskørter o.l.) Portoen fratrækkes manuelt efter købet er gennemført, også selvom du betaler med betalingskort.
Ønsker du selv at afhente varerne, skal vi blot vide hvornår afhentningen finder sted. Du kan meddele os dette telefonisk, på mail eller ved at skrive det i kommentarfeltet i indkøbskurven.

Levering af varer
Alle varer sendes med PostDanmark (med mindre andet er angivet). Leveringstiderne er angivet ved de enkelte varer.
Fakturerings- og leveringsadressen er normalt den samme, men har du ønsker om at få leveret andetsteds end på faktureringsadressen, kan du skrive den ønskede leverings-adresse i kommentarfeltet i indkøbskurven.

Leverings- og ekspeditionsomkostninger
StylingShop.dk tager ikke noget ekspeditionsgebyr, din eneste udgift udover varens pris er evt. porto. Til gengæld kan du ikke bestille varer for et samlet beløb under 75,- DKK. Varens fragtpris er altid angivet sammen med selve varens pris.
Alle leveringspriser er kun gældende for Danmark (Færøerne og Grønland ikke inkluderet)
Vi sender til det meste af Europa, men det vil kræve en tilretning af fragtomkostningerne som vil blive fremsendt på forlangende.

Stavefejl og anden korrektur ved bestilling af skilte
StylingShop.dk laver alle bestillinger med de tekster der er skrevet på bestillingen. Dvs. vi direkte skriver teksten fra ordren på de skilte og streamere du har bestilt, både hvad angår stavning og brug af store og små bogstaver. Evt. fejl i bestilte streamere refunderes eller godtgøres ikke, hvis det skyldes fejl som du selv har lavet.

Betalingsformer
StylingShop.dk modtager følgende former for betaling, som vælges ved godkendelse af din ordre.

Forudbetaling til bankkonto
Dankort
eDankort
Visa
Visa Electron
Mastercard
JCB
Maestro








Sikkerhed ved kortbetaling
Betalingssystemet i vores Internetbutik er sikret med en såkaldt SSL løsning.
SSL er et system, der krypterer alle de kort-informationer, du sender til os Det betyder, at hverken vi eller andre (dog med undtagelse af PBS) kan skaffe oplysninger om dit kort.
SSL systemet sikrer desuden, at data mellem din browser og vores server ikke kan ændres eller afkodes.
Hvis du betaler med Dankort via Internettet, er du altid sikret mod misbrug.
Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt.

StylingShop.dk sender ikke pr. efterkrav, da vi desværre har erfaret at ikke alle kunder afhenter deres varer på posthuset, hvorved vi får varerne retur med unødige udgifter til følge og disse omkostninger er der kun én til at betale, nemlig dig som kunde. Derfor tilbyder vi ikke at sende vores varer pr. efterkrav. Vi håber på forståelse for denne beslutning.

Priser
Alle priser på StylingShop.dk er angivet i DKK inklusiv dansk moms på 25%.

Mængderabat
Hvis der ved en given varen er angivet mængderabat, er denne rabat kun gældende ved køb af identiske produkter og ikke forskellige varianter af det givne produkt.
Den opnåede pris inklusiv evt. mængderabat kan altid ses, efter en vare er lagt i kurven.

Fortrydelsesret
Vi giver 14 dages returret(*) på alle varer, der er lagerført i vores system, regnet fra den dato hvor du har modtaget dine varer. Hvis du fortryder et køb, skal du blot sende varen retur i samme stand og selvfølgelig samme mængde som du har modtaget. Når vi har modtaget varen, refunderes varens fulde pris.

(*) Alle lagervarer kan returneres med refusion af varens fulde pris såfremt disse returneres i så vidt muligt original emballage.

Ved bestilling af specialfremstillede varer, (som skilte, streamers, udstødninger mm.) fraskriver du dig fortrydelsesretten i samme øjeblik, ordren påbegyndes af StylingShop.dk, dog kan en ordre annulleres uden udgift for kunden, hvis dette gøres INDEN ordren er sat i produktion.

Varer der kun passer på en specifik bilmodel anses også for specialvarer og kan derfor ikke returneres.

Reklamation og returnering af varer
StylingShop.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, gældende for både fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved normal brug af varen. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.
Ved evt. reklamationer/fejl/mangler på et solgt produkt dækkes en evt. værkstedsudgift ikke, som f.eks. når en autoradio eller et sænkningssæt skal afmonteres for at kunne returneres til StylingShop.dk.

Reklamation over fejl og mangler som konstateres ved leveringen, skal meddeleles StylingShop.dk umiddelbart efter varen er modtaget. Varen kan sendes retur til StylingShop.dk for at blive repareret eller ombyttet. Det er også muligt evt. at få beløbet krediteret, men dette vil kun ske efter forudgående aftale og hvis StylingShop.dk ikke umiddelbart kan ombytte de defekte varer til et andet eller tilsvarende produkt.

Varer med begrænset holdbarhed(f.eks. pærer og batterier mm.) er ikke omfattet af reklamationsretten.

Vær venligst opmærksom på at vi nægter modtagelse af varer sendt pr. efterkrav.

Generelt om hjemmesiden
Der tages forbehold for fejl i produktbeskrivelser, billeder, priser, porto og anden beskrivende tekst.

Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål som ikke er besvaret på denne side, er du velkommen til at kontakte os via mail eller telefon.

Du finder vores kontakt-oplysninger nederst på denne side.


 
Vis indkøbskurv

INDKØBSKURV

Antal varer
0
Beløb
DKK 0.00
DU SÅ SENEST PÅ...